Som du sikkert har regnet ud, kan du læse alt om tegneserier lige her på siden. Vi er vilde med tegneserier, mangategneserier, comics og alt der hører dertil.

Tegneseriens historie

Tegneserien går mange år tilbage i historien. Den kan spores i flere forskellige kunstarter, indtil den fik sin nuværende form i slutningen af 1800-tallet. Som du måske ved, var aviserne i mange år det forum hvor folk kunne følge tegneserier. Dette gjaldt især med de udvidede søndagsudgaver.

Hvem skabte den første tegneserie?

Den schweiziske kunstner Rodolphe Töpffers regnes for at stå bag den første tidlige udgave af en tegneserie, som udkom omkring år 1844. På samme tid anses den tyske kunstner Wilhelm Busch også for at være blandt de første udgivere af tegneserier. Busch fortalte om Max og Moritz omkring 1865, og hans værker kaldes for en tidlig udgave af tegneserier.

Hvem skabte den første rigtige tegneserie?

Men det var en helt tredje person, som stod bag den første “rigtige” tegneserie. Her er der tale om tysk-amerikaneren Rudolph Dirks (1877-1968), som lancerede The Katzenjammer Kids i 1897. På dansk blev den oversat til Knold og Tot.

Dirks brugte talebobler til at dele små humoristiske historier om de to uvorne drenge Knold og Tot. Med andre ord banede han vejen for både tegneseriens grafiske form, samt tegneseriernes tendens til at bringe moralprovokerende indhold.

Det hele startede i Nordamerika

Tegneserierne startede altså i Nordamerika. I mange år var det den primære eksponent for populærkultur i USA, og tegneserierne blev udviklet i samme tidsperiode som radioen, jazzmusikken og filmen.

Hvornår kom de første europæiske tegneserier?

Historien fortæller, at tegneserier for alvor fik sit gennembrud i Europa efter Anden Verdenskrig. Det var blot det første skridt på vejen mod det der i dag er blevet til en verdensomspændende kultur af tegneserier.

Tegneserier er i dag populære over hele verden, og der er mange stilmæssige samt publikumsmæssige forskelle, alt afhængigt af om vi kigger på tegneserier i USA, Europa eller Japan. Det er netop derfor at vi er vilde med tegneserier. Der er hundrede procent noget for alle og enhver.

Fremtiden for tegneserierne

I dag skabes der færre og færre tegneserier for børn, da det er blevet til en kunstart, som især bliver dyrket af et indforstået publikum. Især i Japan er mangategneserierne en højt anset kunstart, og man kan nærmest kalde det for en levestil for mange.

Tv-serier, konferencer, tøj og mange andre gadgets er blot få eksempler på hvordan tegneserierne kommer til livs nu til dags.