Hvis du er vild med tegneserier, er det nærmest et must at kende til Stan Lee. Derfor kan du læse om den vigtige comics-legende i denne artikel. Vi tager dig med helt tilbage til begyndelsen, samt til enden hvor Stan Lee skabte “Dirt Man” lige før sin død i slutnigen af 2018.
Helt tilbage til begyndelsen
Stanley Martin Lieber blev født i slutningen af december 1922 i Manhattan i New York City i USA. Han har tidligere udtalt i et interview, at han som barn oplevede indflydelse af film og bøger. Dette gjaldt især værker af Errol Flynn, som spillede superhelte-roller.
Sådan startede det hele
Stanley Lieber fik et arbejde som assistent i Timely Comics-afdelingen af et tidsblad under Martin Goodman’s vinger i 1939. Lee fik arbejdet takket været hjælp fra sin onkel Robbie Solomon, og det er der mange som sætter pris på i dag. Timely Comics endte med at blive til Marvel Comics i 1960’erne.
Han havde ikke et enormt ansvar i begyndelsen. Dengang dyppede kunstnerne deres kuglepenne i blæk, og Lieber havde til opgave at sørge for at de havde blæk. Derudover sørgede han for at de havde frokost, og han brugte også tid på at tjekke for grammatiske fejl, samt at fjerne blyant, når projekterne var parate til at blive udgivet.
Debut som tegneserieforfatter
Stanley Lieber fik debut som tegneserieforfatter med “Captain America Foils the Traitor’s Revenge”, som mest af alt var skabt til at fylde plads op i Captain America Comics #3, som kom på gaden i maj 1941.
Det var i denne forbindelse at den ganske verden blev introduceret for Stan Lee, som var et øgenavn inspireret af hans fornavn Stanley. Flere år senere endte Stanley Lieber med at ændre navn til Stan Lee juridisk set.
Destroyer var den første superhelt af mange
Den første superhelt, hvor Stan Lee havde en finger med i spillet af skabelsen, var Destroyer, som blev introduceret for den ganske verden i Mystic Comics #6 i august 1941. Den tidsperiode bliver kaldt for tegneseriernes guldalder, og det var også i denne periode, at Stan Lee var med til at skabe Jack Frost, som fik debut i U.S.A. Comics #1 i august 1941, samt Father Time, som fik debut i Captain America Comics #6 i august 1941.
Destroyer blev til den første af mange superhelte, som Stan Lee nåede at skabe i sin levetid. Faktisk siges det, at Lee nåede at skabe mere end 100 forskellige superhelte i løbet af sin levetid, og det er vi mange, som sætter stor pris på.
Som nævnt øverst i artiklen arbejdede Lee på at skabe nye tegneserier helt indtil slutningen af hans liv i 2018. Stan Lee arbejdede sammen med sin datter Joan Celia Lee på at skabe superhelten “Dirt Man” før sin død for få år siden.