“Okay… I’ll get right on it!” Miss Monochromes manager, Maneo, gør alt, hvad der står i hans magt for at følge Monochromes ønsker om at blive en populær idol!

Miss Monochrome – “The Animation”, er en sød lille anime, udkommet i 2013. Hver epsiode varer kun 4 min. og formålet med anime’en er at oplyse folk, om denne nye søde virtuelle sanger, nemlig Monochrome!
Monochrome er skabt af seiyuu’en Horie Yui, karakteren er ikke blevet særligt populær, hvilket er basis for at denne anime er skabt. Anime’en er instrueret af Yoshiaki Iwasaki, som bl.a. har instrueret Love Hina og Hayate the Combat Butler!!.
Anime’en er målrettet alle køn og alder, da det er sådan en humoristisk og nuttet serie. Genren går ind under humor og slice of life, hvor en stor del af musik indgår.

Miss Monochrome findes altså!
Miss Monochrome drømmer om at blive en populær idol ligesom idolet Kikuko, hun finder derfor nye måder og metoder, som hun har hørt skulle gøre en til en populær idol, men desværre giver de fleste ideer bagslag! Så hvordan skal Monochrome nogensinde bliver kendt som idol, hvis hendes metoder åbenbart er helt misforstået eller går skævt?!
Hvad kan dog gøre Monochrome super populær i show business?!

Hvordan er serien?
Humoren i denne serie er essentiel. Det er fantastisk, hvordan jeg kunne grine igennem ting, som på sin vis skulle have været vigtige, men lavet så langt ude, at det skulle få en til at trække på smilebåndet alligevel. Som f.eks. en lidt tragisk scene med, hvordan Monochromes støvsuger, Ruu-chan, “dør”, men det viser sig så bare, at hun ikke har opdaget, at den bare mangler strøm.
Noget af humoren er også puns til, hvad der skete for denne karakter i virkeligheden, som at noget merchandise af hende blev populært, men ikke selve figuren.

Plottet er gennemtænkt, og der er et hovedplot som følges i alle episoderne. Hovedplottet er, at Miss Monochrome gerne vil være en populær idol, og hendes forskellige ideer og metoder til at blive det. I hver episode foregår der en ide, som Monochrome vil udføre, men desværre ender i katastrofe, misforståelse eller bare ikke rigtigt.
Hver episode er godt bygget op, og det er skønt, at sådan en ren linje af plottet i fire minutter bliver ført helt til døren. Dog sker der nogle vildt skøre ting i få episoder, som ikke helt har med hovedplottet at gøre.

Musikken i denne serie er vigtig, mest fordi Monochrome jo er en virtuel sanger. Vi hører meget sang fra fjernsynets idoler, og endingen er virkelig god og catchy med Monochrome som sanger. Generelt passer al musikken ind, både for at gøre det morsomt eller interessant.
Seiyuu’erne er også gode, og selvom de er få, så gør de helt klart deres job godt. Keiji Fujiwara som ligger stemme til fortælleren gør det virkelig godt – en fantastisk fortæller stemme med det helt rette toneleje!

Stilarten er sød. Monochrome er en god kontrast til den farverige verden, hun går rundt i og hendes design giver hende det virtuelle look. Hun er en robot, og det skal vi skam også vide. Moe er en vigtig del for karaktererne, specielt idolet Kikuko er super moe, og selv støvsugeren Ruu-chan forekommer nuttet!?

Karaktermæssigt er Monochrome elskværdig! Hun er en dejlig karakter med en masse fejl og mangler, hun ikke selv aner eller opdager ikke er der, hvilket gør hende nemmere at tage og føle på. Hun er en smule dum på menneskenaturens måder, men hun er en utrolig positiv robot. Hun er uheldig, og altid tæt på at komme videre i sit hovedmål, hvis ikke det var fordi, hun kommer til at kludre i det. En smule klodset kan man vel også kalde hende.

Alt i alt er denne serie noget man burde tjekke ud, hvis man føler sig lidt trist eller lige føler, man har brug for noget hurtigt anime.

Skal Miss Monochrome tjekkes ud?
Lyder Miss Monochrome – The Animation lige som den slice of life anime, du bare må se? Jamen så kan du se serien lovligt på Crunchyroll. Hvis du ønsker, at se den i højkvalitet og uden reklamer, så kan du få en gratis trial subscription (Et Premium membership) på 14 dage.

Tryk her!

“I had witnessed it… The moment when two people have… Their special first meeting…” Hikari Sakishima frygter for sin veninde Manaka Mukaidos fremtid, når hun bliver fisket op af havet af en dreng ved navn Tsumugu. For hvilke regler gælder der mellem undervandsfolk og jordboere?

Nagi no Asukara er en serie udkommet i oktober her i år. Den kører derfor stadig og er sat til 26 episoder i alt. Serien er skrevet af “Project-118″, og der findes to manga udgivelser over serien med hver sin tegner. Instruktøren af anime’en er Toshiya Shinohara, der bl.a. har instrueret Black Butler og Red Data Girl.
Serien går under genrene komedie, drama, romantik, shounen og fantasy, hvor serien for det meste sker i et skolemiljø. Selvom serien er en shounen, kan den klart anbefales til alle køn, da dramaet i serien gør den fantastisk at se for alle.

Under vand eller over vand?
For evigheder siden levede alle mennesker under vandet, de var beskyttet af “Sea God”, som havde givet dem deres Ena, så de kunne trække vejret i vand. Nogle mennesker blev nysgerrige efter, hvad der befandt sig på landjorden og drømte om at bo deroppe. De mennesker efterlod derfor deres Ena og ret til at leve i vandet, hvilket splittede menneskerne i to civilisationer – dem over vand og dem under vand.
Efter at skolen i riget under vand lukker, tvinger det de fire unge undervandsmennesker, Hikari Sakishima, Manaka Mukaido, Chisaki Hiradaira og Kaname Isaki, at gå i skole over vandet og sammen med alle “jordboerne”. De er alle barndomsvenner og Hikari og Chisaki er vant til at passe på deres klodsede veninde Manaka, hvilket de absolut vil gøre over vand også. Men kan de beskytte Manaka fra landet over vand, når hun møder den fascinerende dreng Tsumugu Kihara? Hvilke beslutninger skal der tages for, at alle kan blive lykkelige sammen? Der opstår en del komplikationer for vores fire undervandsprotagonister, som de må prøve at løse, på bedst vis.

Hvordan er serien?
Det er godt nok noget af en rørende serie. Dramaet i denne anime er godt, gennemført og følsomt. Der opstår mange hjerteskærende problemer for vores protagonister og de mennesker, som er tætte på dem, og det føles som om, at alle beslutninger bare vil komme til at såre nogen! På det punkt, følte jeg, at der var mange scener som var smukke.

Stilarten er meget central i denne serie. Der er hovedsagelige blålige og hvide farver, mest fordi noget af anime’en foregår under vand, og alt giver derfor sådan et skær. Figurerne er gode, og det er godt med en klar forskel mellem jordboere og undervandsfolk, hvoraf undervandsfolkene har dybe blå øjne. Protagonisterne går også klædt i en anden uniform end resten af skolen, hvilket også fremviser, at de er af en anden kaliber, og det er dem, der skal følges.
Udseendemæssigt er der stor variation, hvilket altid er skønt. Kunsten er meget flot, og undervandsverdenen er tegnet meget smukt og fascinerende. Desværre kunne det have været rart med en noget bedre “under vandet” følelse, som i at deres hår og tøj bølgede mens de befandt sig under vand el. lign. Man kan godt komme i tvivl, om man er under vand eller ej nogle gange – også selvom fiskene fremviser, at det er i vand.

Plottet er interessant. Det er et fast plot med, at vi har folk der bor under vand, og folk der bor over vand. Det skaber selvfølgelig en masse problemer specielt blandt undervandsfolkene, da deres population ikke er så stor, og der er regler, som jordboerne ikke kender til. Af protagonisterne følger man mest Hikari og Manaka, men hovedsageligt skifter synspunktet blandt de fire venner afhængige af situationen. Der sker meget i historien på få episoder, og indtil videre er der ikke dukket nogle “fillers” op. Hvis serien fortsætter i denne retning (hvilket den regnes stærkt for at ville) bliver det en vandfast og god historie på 26 episoder.
Plottet er spændende og problemerne, der opstår i serien er værd at følge helt til døren.

Musikken er afslappende, mest fordi man skal mindes om vandet i fleste tilfælde. Der forekommer klaverspil og xylofon igennem musikken, og nogle få gange kunne jeg høre noget, som fik det til at lyde som ringe i vandet – simpelthen skønt. Der er ikke overdramatisk musik nogen steder, så musikken passer igennem hele serien. Fantastisk stemme skuespil ses også i denne serie.

Karaktermæssigt virker vores figurer ægte. De har en kerne af personligheder, og de fører den fuldt til døren i de beslutninger, som de foretager sig. Specielt Hikari er temperamentsfuld, hvilket tydeligt ses i hans ageren og handlinger. Figurerne er i gode kontraster til hinanden og deres følelser er ægte. Der ligger helt klart mere til personerne end, hvad der lige ses. Desværre forekommer det indtil videre ikke helt for Chisaki og Kaname, de har ikke udviklet sig endnu ligeså meget som Hikari og Manaka.

Alt i alt er denne serie klart værd at tjekke ud, stilen er fantastisk og plottet er holdbart, det er virkelig anbefalet!

Skal Nagi no Asukara ses?
Lyder Nagi no Asukara lige som den slice of life anime, du bare må se? Jamen så kan du se serien lovligt på Crunchyroll. Hvis du ønsker, at se den i højkvalitet og uden reklamer, så kan du få en gratis trial subscription (Et Premium membership) på 14 dage.

Tryk her!

“Kohinata is a bad girl!” Alle i landsbyen som Takuma Hirose lige er flyttet til, hader af en eller anden mystisk grund Hayami Kohinata. Hvordan kan det være?

H2O: Footprints in the Sand er en anime på 12 episoder fra 2008. Serien er originalt fra en visual novel skrevet af Makura. Der er en manga til selve serien tegnet af Kira Inugami. Ordet H2O kommer fra de tre kvindelige hovedpersoners navne: Hayami, Hinata og Otoha, hvoraf Footprints in the Sand er fra et digt.
Serien går under genrene slice of life, harem, drama, romantik og komedie, hvor vi hovedsagelig følger hovedpersonerne i deres skole liv. Serien er ikke rettet efter en bestemt alder eller køn.

Søde pigers skyggesider
Takuma Hirose er psykisk blind. Efter hans mors død, blev han reserveret og ensom, hvilket gjorde, at han flyttede fra byen og ud til en lille landsby for at leve med sin onkel.
Han starter i den lokale High School og møder en flok piger, hvoraf 3 af dem skiller sig mere ud end de andre. Han møder den mystiske Otoha, som kalder sig selv en ånd og “healer” Takumas blindhed, så han kan bruge sit syn til at hjælpe andre, da der sker mystiske ting i landsbyen. Han møder Hinata Kangura, som mener, at de er bestemt for hinanden, eller er det alle de andre, som mener det? Og Hayami Kohinata som er hadet af alle i landsbyen uden, at han ved hvorfor. I sit nye liv prøver Takuma at hjælpe alle de nye ‘venner’, han har mødt, samtidig med, at han støder ind i landsbyens triste og mørke hemmeligheder.

Hvordan er serien?
Okay, jeg hadede virkelig, at ingen i hele serien overhovedet nogensinde spurgte hovedpersonen, hvad der var sket, siden han ikke var blind mere. Vupti, ud af det blå, er Takuma ikke blind mere, og ingen undrer sig over hvorfor og hvordan. En lille bemærkning ville have været rigtig god, men jeg gætter på, at det er grundet den måde, det originale spil er opstillet på. Der vælger man nemlig en linje, og i dette tilfælde blev det den, hvor han ikke er blind.
På et eller andet punkt skuffede det mig lidt, da hovedpersonens blindhed kunne have været en lidt speciel faktor, men sådan er det jo.

Plottet er okay efter min mening. Denne serie lå ret højt rated i tidernes morgen, men jeg er desværre ikke helt enig. Serien er trist, ja, og den giver én en trist følelse igennem serien. Den når overhovedet ikke på niveau med serien Clannad, hvad følelse angå, men den er lidt derhen ad. Anime’en kan godt minde lidt om “When They Cry” serien, fordi der er en masse søde piger med en dyster skyggeside i.
Der var desværre nogle fillers episoder, som virkelig irriterede mig grænseløst, fordi vi gik fra en episode før, som var utrolig dramatisk, til en ligegyldig episode, som bare skulle være fjol og morskab, hvilket var en svær stemning af komme ind i, når man følte at alle pigerne var nogle tarvelige gimper.
Serien i sig selv er langsom. Man skal være ufattelig tålmodig for at kunne se denne serie til enden, og det piner en, at problemet med Hayami først bliver fortalt lidt langt inde i serien. Udover det, blev jeg ret skuffet omkring problemet med Hayami Kohinata. Jeg havde regnet med et virkelig centralt problem og et langt voldsommere, hvor Hayami havde været skurken, men personligt syntes jeg ikke, at problemet var noget, som overhovedet burde have gået ud over hende.
Det irriterede mig også, at vi skulle se de samme scener mindst tre gange, fordi der var flashback til de samme ting igen og igen.

Stilarten er meget sød. Personerne har lidt de samme ansigter, men det er hovedsageligt nemt at se forskel på alle karakterne, hvilket jo er det vigtigste. Farverne er klare også selvom plottets kan finde på at være ret dystert. Farveskalaen er gerne naturlige farver, hen mod det sorte, grå og brune.

Det karaktermæssige er lidt rodet. Det er som om alle personerne har splitpersonligheder, da det virker som om, de ikke helt kan bestemme sig, hvordan de skal være. Takumi det ene øjeblik forsvarer Hayami virkelig meget, og så nogle gange, når de andre siger noget dårligt om hende, så siger han ingenting. Hvor underligt er det lige? Det samme gælder alle pigerne. Så har vi nogle normale episoder, hvor de er super søde og andre gange forvandler de sig til nogle utrolig kolde mennesker og super tarvelige personer. Selvfølgelig reagere folk på forskellige måder og kan opfører sig forskelligt, men der vil stadig være nogle ting, som bliver tilbage, der kan genkendes, hvilket jeg ikke kunne se hos disse piger. Det var et noget unaturligt skift, som måske godt kunne have gøres mere naturligt.

Musik er fin. Der er klaverspil ved dramatikken og openingen og endingen er både stille og lidt sørgelige. Der er ikke helt noget, som skiller sig ud ved musikken.

Serien er helt klart anbefalet til tålmodige sjæle.

Skal H2O: Footprints in the Sand ses?
Lyder H2O: Footprints in the Sand lige som den slice of life anime, du bare må se? Jamen så kan du se serien lovligt på Crunchyroll. Hvis du ønsker, at se den i højkvalitet og uden reklamer, så kan du få en gratis trial subscription (Et Premium membership) på 14 dage.

Tryk her!

“Anyway, this time, a mere house arrest will not suffice!” efter at katte guden Mayu har lavet en unode for meget, synes hendes mor, at en husarrest ikke længere er nok, så Mayu bliver forvist fra Takamagahara!

Cat God eller som den hedder på japansk, Nekogami Yaoyorozu, er en af de anime’er fra en lidt tid siden, nemlig 2011! Serien er på 12 episoder i alt, og den bliver nogen stedet kaldt The Everyday Tales of a Cat God. Serien er baseret på en manga af samme navn.
Serien går under genrene Seinen, fantasy, komedie, slice of life og supernatural. Nu hvor det er en Seinen, er serien hovedsagligt målrettet drenge, men det er helt klart en sjov serie, der helt klart er til begge køn!

Jeg smider dig ud!
Mayu er en “good for nothing” kat Gud, som er blevet smidt ud hjemmefra, det vil sige fra Gudernes sted, nemlig Takamagahara, samt hendes kræfter er blevet reduceret, fordi hendes mor var godt utilfreds med hende. Mayu ender derfor nede på jorden og kommer til at bo sammen med Yuzu, der har en “antik butik” (antikvariat) ved navn Yaoyorozudo. Mayu er dog ikke den eneste Gud, der lever blandt menneskerne, så vi støder ind i rigtig mange guddomme og deres sjove eventyr! Og selvom man er en Gud, så opstår der altid problemer på en eller anden måde, som selvfølgelig skal løses!

Hvordan er serien?
Der er utrolig mange lydeffekter i denne serie, og de passer alle sammen til komikken og måden karakterne agerer på. De var faktisk ikke malplaceret eller noget lignende, og de gjorde kun serien morsommere, fordi lyden var lidt mere overdrevene end normale lyde – som f. eks. når Mayus mor stirrer på hende, og pilen fra hendes syn går helt “donk” “donk” i hovedet på Mayu, haha, det var godt!
Så musikken er god nok, stemmeskuespillet er fint og rart, samt openingen er ret catchy – den stopper dog lidt for brat til min smag.

Plottet er desværre ikke særlig vildt, dog mere simpelt. Det er hovedsagligt en af de historier, hvor man bare skal nye det random morskab i øjeblikket og ikke rigtig andet. Serien handler bare om Mayus hverdagsliv og alle de andre guder vi møder, men ellers er der virkelig ikke andet til det. Det bedste er dog den store Cliffhanger de bruger i slutningen af hver episode, det er mest den, der gør, at man bliver nødt til at se videre.

Stilarten er enkelt, men alligevel super sød at kigge på! Det er helt klart en dejlig stil, og der er gigantisk variation i alle karakternes udseende. Mayus hår er virkelig også bare dejligt at glo på, fordi det puffer på en helt speciel måde. Farverne i serien er en smule matte, så de er ikke ligeså pang, som vi ser i nogle af de nyere serier.

Karaktermæssigt er det okay. Figurerne er søde, sjove, mærkelige og des lignende. Vores hovedperson er et håbløst tilfælde, der åbenbart har nemt ved at blive venner med mange andre guder, også selvom de kun skælder hende ud. Figurernes karakterer gør helt klart også sin del for, at serien bliver en smule mere random i events igennem serien, de kan dog blive en smule forudsigelig i længden, men det gør ikke så meget i serien.

Det er en serie, der helt klart skal ses, hvis man bare lige vil have noget at grine – sagt på en meget positiv måde!

Skal Cat God ses?
Lyder Cat God lige som den fantasy anime, du bare må se? Jamen så kan du se serien lovligt på Crunchyroll. Hvis du ønsker, at se den i højkvalitet og uden reklamer, så kan du få en gratis trial subscription (Et Premium membership) på 14 dage.

Tryk her!

“What’s the point in worshiping a nonexistent god?” William Twining er en ultra videnskablig realist, og alt, hvad der ikke kan forklares logisk findes simpelthen ikke! Hvordan skal en dæmon som Dantalion nogensinde få William til at tro på, at han faktisk findes?!

Makai Ouji: Devils and Realist er en anime på 12 episoder udkommet i 2013, den er baseret på en manga af samme navn skrevet af Madoka Takadono og tegnet af Utako Yukihiro. Serien er instrueret af Chiaki Kon, som bl.a. er instruktør på nogle forskellige yaoi-serier, såsom Junjou Romantica, hvilket nok også gør, at selvom denne serie er en shoujo, så er der stadig en lidt følelse af shounen ai henover den.
Som sagt er seriens genre en shoujo, blandet med komedie, fantasy og supernatural, hvoraf serien hovedsageligt foregår i et skolemiljø. Eftersom serien er en shoujo, er den beregnet til piger. Man kan også tjekke serien ud, selvom man ikke er en pige, men serien ville nok ikke være ligeså interessant.

Dæmoner findes altså ikke!
William Twining er en aristokrat og realist i Englands 19 århundred, han tror udelukkende på, at alt kan forklares logisk, hvilket gør, at han ikke tror på ting som dæmoner, engle og dets lignende. En dag lærer William, at hans familie er gået bankerot, og han tager hjem for at ransage sit hus efter noget af værdi til at betale for det næste semester i hans privatskole. I hans søgen efter penge, kommer han ved et tilfælde til at hidkalde en dæmon, nemlig Dantalion, som fortæller ham, at han er deres “Elector” – Den eneste, der kan vælge den dæmon, som skal regere helvede imens Lucifer sover. Som realist, benægter William at Dantalion er en dæmon, og at han selv er efterkommer af Kong Solomon og nægter derfor at blive en del af dæmonernes kamp om helvede – for dæmoner findes altså ikke! Hvordan skal Dantalion overbevise William? Hvordan skal han få William til at vælge ham som herren over helvede, når alle de andre dæmoner kommer kravlende og ønsker at blive valgt, ligesom Dantalion?!

Hvordan er serien?
Allerede i den første scene, undrede jeg mig virkelig om denne serie var en shounen ai og ikke en shoujo. Serien har helt klart en shounen ai følelse til sig, og jeg ville ønske, at der i det mindste var lidt flere kvindelige dæmoner i starten tiltrods for, at det er en drengeskole William går på.

Plottet er interessant, det er meget underholdende og uforudsigeligt. Det er dejligt at hovedpersonen er en realist, da det giver et twist, og det er fedt, at han ikke hopper i med begge ben og er super godtroende. Desværre virker serien en smule som slice of life, da vi egentlig bare følger Williams hverdags liv, nu med dæmoner inkluderet. I starten er serien helt klart langt mere interessant, fordi historien bliver lidt langsommere senere hen, det tager noget tid, før serien begynder at udvikle sig.

Stilarten er spækket med bishounens. Alle mandefigurerne er seriøst bishounens! Det er en meget god stil, friske farver og stor forskel på karakterdesign. Det er også skønt, at man ikke er i tvivl om, hvilken dæmon der ses i menneskeform. Der er ikke så meget at sige, udover at stilen er god.

Musikken er desværre knap så god. Den rækker, men nogengange virkede musikken lidt tvunget ind i serien, specielt under scener, hvor der skulle ske noget spænding eller drama. Stemmeskuespillet er til gengæld formidabelt, og jeg kunne tydeligt høre at Williams stemme var en velkendt en. Der var ingen figurers stemmer, som lød skingre eller lignende, og det er altid et dejligt plus.

Karakternere er okay. Der er ikke rigtig nogen klassiske typer, hvilket altid er godt, hovedpersonen har måske en smule tendenser til at være en tsundere, men det er så også det. Desværre er hovedpersonen ikke ligeså morsom, som han kunne have været, men han fik mig til at grine nogle få gange. Alle figurerne går godt i spil med hinanden, og jeg elsker hvordan Isaac er en totalt kontrast til William. Desværre blev det lidt for shounen ai inficeret, når Dantalion var helt “ååh William” agtig!

Alt i alt er serien nok mest målrettet piger. Den er okay, men det er heller ikke en af de bedste serier, der er udkommet.

Skal Makai Ouji: Devils and Realist ses?
Lyder Makai Ouji: Devils and Realist lige som den fantasy anime, du bare må se? Jamen så kan du se serien lovligt på Crunchyroll. Hvis du ønsker, at se den i højkvalitet og uden reklamer, så kan du få en gratis trial subscription (Et Premium membership) på 14 dage.

Tryk her!