“What’s the point in worshiping a nonexistent god?” William Twining er en ultra videnskablig realist, og alt, hvad der ikke kan forklares logisk findes simpelthen ikke! Hvordan skal en dæmon som Dantalion nogensinde få William til at tro på, at han faktisk findes?!

Makai Ouji: Devils and Realist
Makai Ouji: Devils and Realist er en anime på 12 episoder udkommet i 2013, den er baseret på en manga af samme navn skrevet af Madoka Takadono og tegnet af Utako Yukihiro. Serien er instrueret af Chiaki Kon, som bl.a. er instruktør på nogle forskellige yaoi-serier, såsom Junjou Romantica, hvilket nok også gør, at selvom denne serie er en shoujo, så er der stadig en lidt følelse af shounen ai henover den.
Som sagt er seriens genre en shoujo, blandet med komedie, fantasy og supernatural, hvoraf serien hovedsageligt foregår i et skolemiljø. Eftersom serien er en shoujo, er den beregnet til piger. Man kan også tjekke serien ud, selvom man ikke er en pige, men serien ville nok ikke være ligeså interessant.

Dæmoner findes altså ikke!
William Twining er en aristokrat og realist i Englands 19 århundred, han tror udelukkende på, at alt kan forklares logisk, hvilket gør, at han ikke tror på ting som dæmoner, engle og dets lignende. En dag lærer William, at hans familie er gået bankerot, og han tager hjem for at ransage sit hus efter noget af værdi til at betale for det næste semester i hans privatskole. I hans søgen efter penge, kommer han ved et tilfælde til at hidkalde en dæmon, nemlig Dantalion, som fortæller ham, at han er deres “Elector” – Den eneste, der kan vælge den dæmon, som skal regere helvede imens Lucifer sover. Som realist, benægter William at Dantalion er en dæmon, og at han selv er efterkommer af Kong Solomon og nægter derfor at blive en del af dæmonernes kamp om helvede – for dæmoner findes altså ikke! Hvordan skal Dantalion overbevise William? Hvordan skal han få William til at vælge ham som herren over helvede, når alle de andre dæmoner kommer kravlende og ønsker at blive valgt, ligesom Dantalion?!

Hvordan er serien?
Allerede i den første scene, undrede jeg mig virkelig om denne serie var en shounen ai og ikke en shoujo. Serien har helt klart en shounen ai følelse til sig, og jeg ville ønske, at der i det mindste var lidt flere kvindelige dæmoner i starten tiltrods for, at det er en drengeskole William går på.

Plottet er interessant, det er meget underholdende og uforudsigeligt. Det er dejligt at hovedpersonen er en realist, da det giver et twist, og det er fedt, at han ikke hopper i med begge ben og er super godtroende. Desværre virker serien en smule som slice of life, da vi egentlig bare følger Williams hverdags liv, nu med dæmoner inkluderet. I starten er serien helt klart langt mere interessant, fordi historien bliver lidt langsommere senere hen, det tager noget tid, før serien begynder at udvikle sig.

Stilarten er spækket med bishounens. Alle mandefigurerne er seriøst bishounens! Det er en meget god stil, friske farver og stor forskel på karakterdesign. Det er også skønt, at man ikke er i tvivl om, hvilken dæmon der ses i menneskeform. Der er ikke så meget at sige, udover at stilen er god.

Musikken er desværre knap så god. Den rækker, men nogengange virkede musikken lidt tvunget ind i serien, specielt under scener, hvor der skulle ske noget spænding eller drama. Stemmeskuespillet er til gengæld formidabelt, og jeg kunne tydeligt høre at Williams stemme var en velkendt en. Der var ingen figurers stemmer, som lød skingre eller lignende, og det er altid et dejligt plus.

Karakternere er okay. Der er ikke rigtig nogen klassiske typer, hvilket altid er godt, hovedpersonen har måske en smule tendenser til at være en tsundere, men det er så også det. Desværre er hovedpersonen ikke ligeså morsom, som han kunne have været, men han fik mig til at grine nogle få gange. Alle figurerne går godt i spil med hinanden, og jeg elsker hvordan Isaac er en totalt kontrast til William. Desværre blev det lidt for shounen ai inficeret, når Dantalion var helt “ååh William” agtig!

Alt i alt er serien nok mest målrettet piger. Den er okay, men det er heller ikke en af de bedste serier, der er udkommet.

Skal Makai Ouji: Devils and Realist ses?
Lyder Makai Ouji: Devils and Realist lige som den fantasy anime, du bare må se? Jamen så kan du se serien lovligt på Crunchyroll. Hvis du ønsker, at se den i højkvalitet og uden reklamer, så kan du få en gratis trial subscription (Et Premium membership) på 14 dage.

Tryk her!

Skriv et svar