“Kohinata is a bad girl!” Alle i landsbyen som Takuma Hirose lige er flyttet til, hader af en eller anden mystisk grund Hayami Kohinata. Hvordan kan det være?

H2O: Footprints in the Sand

H2O: Footprints in the Sand er en anime på 12 episoder fra 2008. Serien er originalt fra en visual novel skrevet af Makura. Der er en manga til selve serien tegnet af Kira Inugami. Ordet H2O kommer fra de tre kvindelige hovedpersoners navne: Hayami, Hinata og Otoha, hvoraf Footprints in the Sand er fra et digt.
Serien går under genrene slice of life, harem, drama, romantik og komedie, hvor vi hovedsagelig følger hovedpersonerne i deres skole liv. Serien er ikke rettet efter en bestemt alder eller køn.

Søde pigers skyggesider
Takuma Hirose er psykisk blind. Efter hans mors død, blev han reserveret og ensom, hvilket gjorde, at han flyttede fra byen og ud til en lille landsby for at leve med sin onkel.
Han starter i den lokale High School og møder en flok piger, hvoraf 3 af dem skiller sig mere ud end de andre. Han møder den mystiske Otoha, som kalder sig selv en ånd og “healer” Takumas blindhed, så han kan bruge sit syn til at hjælpe andre, da der sker mystiske ting i landsbyen. Han møder Hinata Kangura, som mener, at de er bestemt for hinanden, eller er det alle de andre, som mener det? Og Hayami Kohinata som er hadet af alle i landsbyen uden, at han ved hvorfor. I sit nye liv prøver Takuma at hjælpe alle de nye ‘venner’, han har mødt, samtidig med, at han støder ind i landsbyens triste og mørke hemmeligheder.

Hvordan er serien?
Okay, jeg hadede virkelig, at ingen i hele serien overhovedet nogensinde spurgte hovedpersonen, hvad der var sket, siden han ikke var blind mere. Vupti, ud af det blå, er Takuma ikke blind mere, og ingen undrer sig over hvorfor og hvordan. En lille bemærkning ville have været rigtig god, men jeg gætter på, at det er grundet den måde, det originale spil er opstillet på. Der vælger man nemlig en linje, og i dette tilfælde blev det den, hvor han ikke er blind.
På et eller andet punkt skuffede det mig lidt, da hovedpersonens blindhed kunne have været en lidt speciel faktor, men sådan er det jo.

Plottet er okay efter min mening. Denne serie lå ret højt rated i tidernes morgen, men jeg er desværre ikke helt enig. Serien er trist, ja, og den giver én en trist følelse igennem serien. Den når overhovedet ikke på niveau med serien Clannad, hvad følelse angå, men den er lidt derhen ad. Anime’en kan godt minde lidt om “When They Cry” serien, fordi der er en masse søde piger med en dyster skyggeside i.
Der var desværre nogle fillers episoder, som virkelig irriterede mig grænseløst, fordi vi gik fra en episode før, som var utrolig dramatisk, til en ligegyldig episode, som bare skulle være fjol og morskab, hvilket var en svær stemning af komme ind i, når man følte at alle pigerne var nogle tarvelige gimper.
Serien i sig selv er langsom. Man skal være ufattelig tålmodig for at kunne se denne serie til enden, og det piner en, at problemet med Hayami først bliver fortalt lidt langt inde i serien. Udover det, blev jeg ret skuffet omkring problemet med Hayami Kohinata. Jeg havde regnet med et virkelig centralt problem og et langt voldsommere, hvor Hayami havde været skurken, men personligt syntes jeg ikke, at problemet var noget, som overhovedet burde have gået ud over hende.
Det irriterede mig også, at vi skulle se de samme scener mindst tre gange, fordi der var flashback til de samme ting igen og igen.

Stilarten er meget sød. Personerne har lidt de samme ansigter, men det er hovedsageligt nemt at se forskel på alle karakterne, hvilket jo er det vigtigste. Farverne er klare også selvom plottets kan finde på at være ret dystert. Farveskalaen er gerne naturlige farver, hen mod det sorte, grå og brune.

Det karaktermæssige er lidt rodet. Det er som om alle personerne har splitpersonligheder, da det virker som om, de ikke helt kan bestemme sig, hvordan de skal være. Takumi det ene øjeblik forsvarer Hayami virkelig meget, og så nogle gange, når de andre siger noget dårligt om hende, så siger han ingenting. Hvor underligt er det lige? Det samme gælder alle pigerne. Så har vi nogle normale episoder, hvor de er super søde og andre gange forvandler de sig til nogle utrolig kolde mennesker og super tarvelige personer. Selvfølgelig reagere folk på forskellige måder og kan opfører sig forskelligt, men der vil stadig være nogle ting, som bliver tilbage, der kan genkendes, hvilket jeg ikke kunne se hos disse piger. Det var et noget unaturligt skift, som måske godt kunne have gøres mere naturligt.

Musik er fin. Der er klaverspil ved dramatikken og openingen og endingen er både stille og lidt sørgelige. Der er ikke helt noget, som skiller sig ud ved musikken.

Serien er helt klart anbefalet til tålmodige sjæle.

Skal H2O: Footprints in the Sand ses?
Lyder H2O: Footprints in the Sand lige som den slice of life anime, du bare må se? Jamen så kan du se serien lovligt på Crunchyroll. Hvis du ønsker, at se den i højkvalitet og uden reklamer, så kan du få en gratis trial subscription (Et Premium membership) på 14 dage.

Tryk her!

Skriv et svar