[cc_facebook_like]

Lou!

Katten

Comic Party #1, side 84 - Killingen Cæsar

Jeg har faktisk ingen noter til Lou!, men syntes det ville være synd med et tomt afsnit, så her er en ligegyldig detalje.

Min kæreste havde præcis samme holdning til katte som Lous mor, indtil hun også blev introduceret for en grå killing – set på billedet til højre – med præcist samme resultat.

My life is a comic book.

Girl Genius

Phil &Kaja Foglio og The Winslow

Comic Party #1, side 87 - side 88


Karakteren set her er faktisk ingen ringere end tegneseriens tegner og medforfatter, Phil Foglio. Hans rolle i tegneserien er som krønikeskriver for Agathas historie.

Kroen han sidder foran er opkaldt efter hans kone og medforfatter, Kaja.

Tøjdyret i hjørnet er The Winslow, en karakter ofte set i Foglios andre tegneserier, hvor den som oftest spiller en stor rolle i plottet.

The Winslow eksisterer i virkeligheden i form af et 66 cm langt firbenstøjdyr, som Foglio fandt i en container da han skulle smide skrald ud. Den blev efterfølgende hans maskot.


Gnisten

Comic Party #1, side 95

Gnisten er et fænomen som vil blive forklaret gradvist i tegneserien, så jeg vil derfor ikke afsløre for meget nu.

En detalje jeg dog vil påpege er, at når en Gnist ‘aktiveres’, ændres måden de taler på (set ved at der bruges en anderledes font) og i Agathas tilfælde bliver farverne på siden også skarpere.


Geografiske placering

Comic Party #1, side 92

Som man nok har regnet ud fra dette, så foregår historien ikke i Amerika. Derimod foregår den i Europa i et rige, der svarer nogenlunde til Det Tyske Kejserrige før Første Verdenskrig, samt det nordlige og vestlige Balkan.


Side 99
Side 99 i bladet blev beklageligvis af betydelig dårligere kvalitet. Det amerikanske forlag havde sendt os siderne kun få dage før deadline og da vi opdagede at siden ikke var 300 dpi som alle de andre, var det desværre for sent.

Jäger speech

Comic Party #1, side 101

Jeg hader det så slemt… Det er meningen Jägermonstre skal snakke med en kraftig tysk accent, men det skinner ikke så godt igennem i dansk tekstsprog og jeg er ikke særlig konsistent med det.

Jeg baserede basisudtalen efter accenten på en af mine tyske venner, Tim K., som jeg så har overdrevet til en vanvittig grad.

[cc_facebook_like]

Skriv et svar